Financial Services

Denmark

Volvo Financial Services (“VFS”, “vi” eller “os”) tager databeskyttelse og datasikkerhed særdeles alvorligt. Som en del af Volvo Group er det vores politik at overholde alle relevante love i hvert enkelt land vi opererer i, herunder databeskyttelseslovgivningen.

Denne erklæring bekræfter vores tilslutning til nedenstående grundprincipper for databeskyttelse.
   
Vi vil iværksætte alle rimelige tiltag for at sikre, at alle persondata, der behandles af VFS:

  • Behandles i overensstemmelse med loven, rimeligt og på en måde, der er gennemsigtig for dig, datasubjektet. Dette benævnes princippet om lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed.

  • Indsamles til specifikke og legitime formål, der udtrykkeligt er oplyst til dig på forhånd, og ikke bliver behandlet yderligere på en måde, som er uforenelig med disse formål. Dette er princippet om indsamling til udtrykkeligt angivne og legitime formål.

  • Er tilstrækkelige, relevante og begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de skal behandles. Dette er princippet om dataminimering.

  • Er nøjagtige og holdes ajour, hvor det er nødvendigt. Vi vil desuden tage enhver rimelig forholdsregel for at sikre, at alle persondata i vores besiddelse, som er unøjagtige i forhold til det formål, hvortil de skal behandles , straks vil blive slettet eller rettet, når vi har fået besked herom eller på anden måde er blevet opmærksomme herpå. Dette er princippet om korrekthed og ajourføring.

  • Bliver opbevaret i et format, der ikke tillader identifikation af datasubjektet i længere tid, end hvad der er nødvendigt i forbindelse med de formål, hvortil persondataene behandles, medmindre lovgivningen tillader eller kræver dette. Dette er princippet om lagringsbegrænsning.

  • Bliver behandlet på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for persondataene, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling samt mod utilsigtet tab, ødelæggelse eller beskadigelse, ved at træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger. Dette er princippet om integritet og fortrolighed.

Vi bekræfter også at ville overholde gældende lovgivning vedrørende behandling af følsomme (eller særlige kategorier af) persondata samt overførsel af persondata til et andet land end det, hvor de oprindelig blev indsamlet.
  
Vores tilslutning til ovenstående grundprincipper bliver implementeret gennem en række interne processer og systemer og indebærer blandt andet, at vi overholder følgende:

Orientering og samtykke
Du bliver informeret om, hvilken type persondata vi indsamler, og hvilke(t) formål dataene skal bruges til som krævet af gældende lovgivning. Hvis dit samtykke er påkrævet for at kunne behandle dataene, anmoder vi forinden på en klar og utvetydig måde om dit frivillige samtykke hertil. Når du har givet dit samtykke, kan du til enhver tid trække det tilbage. Dette betyder dog ikke, at databehandling foretaget inden du trak dit samtykke tilbage, er ulovlig.
     
Adgang
Hvor det er lovbestemt, kan du på anmodning få adgang til de persondata, vi opbevarer om dig. Du kan bede om at få rettet, berigtiget eller slettet dine persondata, hvis vores oplysninger ikke er korrekte, ikke er ajour eller ikke længere er relevante eller nødvendige for det oprindelige formål eller det formål, du gav dit samtykke til. Vi kan opkræve et gebyr fra dig for adgang til dine oplysninger, hvis du forlanger et skriftligt svar. Gebyret vil ikke være urimeligt og kan ikke overstige 10 kr. pr. side og kan maksimalt udgøre 200 kr. 

Vi besvarer i reglen anmodning om adgang inden for 4 uger efter modtagelsen af anmodningen. Under særlige omstændigheder kan vi dog begrænse dine muligheder for adgang, hvis din adgang ville krænke andre fysiske eller juridiske personers  rettigheder , eller hvis arbejdsmængden eller udgifterne i forbindelse med at give dig adgang ikke står i et rimeligt forhold til risikoen for dine private oplysninger.

Dine muligheder og beføjelser  
Hvis du ønsker at klage over VFS' behandling af dine persondata, skal du sende klagen skriftligt til avores Data Protection Officer (DPO), som er identificeret herunder. Vi tager din klage alvorligt og vil gøre alle rimelige bestræbelser på at svare dig i rimelig tid og håndtere de problemer, du har påpeget. Du kan også have mulighed for at klage til den relevante, uafhængige klagemyndighed, hvis den relevante lovgivning giver mulighed for dette. Vi vil gøre alle rimelige bestræbelser på at samarbejde med en sådan klagemyndighed og håndtere de problemer, du har påpeget, rettidigt.
  
Kontaktoplysninger
VFS har udpeget vicedirektør og informationschef Debby Nijs som Databeskyttelsesofficer (”DPO”) med ansvar for overholdelse og gennemførelse af bestemmelserne i denne erklæring samt gældende databeskyttelseslovgivning.

Du kan kontakte Debby via brev eller e-mail på:

Debby Nijs
Volvo Financial Services
Hunderenveldlaan 10
B - 1082 Brussels
Belgium
Email: vfs.privacy@volvo.com    

Husk at skrive dit navn, din adresse, dit telefonnummer og/eller din e-mail-adresse i din henvendelse, og angiv venligst tydeligt, hvad din henvendelse drejer sig om.

   
Ikrafttrædelsesdato og ændringer til denne erklæring  
De forpligtelser og fremgangsmåder, der er beskrevet i denne erklæring, er gyldige fra og med 31. oktober 2016. Vi forbeholder os ret til når som helst at ændre eller tilpasse erklæringen eller trække den tilbage i overensstemmelse med kravene i ovennævnte grundprincipper og gældende lovgivning.
  
Begrænsning i anvendelse af grundprincipperne
VFS' overholdelse af grundprincipperne nævnt ovenfor kan begrænses (a) i det omfang, det kræves for at besvare eller opfylde retslige eller etiske forpligtelser, og (b) i henhold til gældende lovgivning.
       
Dataoverførsler
Med hensyn til globale dataoverførsler, anerkender og tager VFS passende foranstaltninger for at løse de juridiske forpligtelser for sådanne overførsler